Så smukt som i gamle dage…

Ja, her sidder gemalen og jeg så og nyder en kop kaffe/te efter at have gået hele vejen fra hvor vi bor og til Køge og om lidt går vi heeele vejen hjem igen, i alt 6,5 km + det løse, et par km rundt i byen.

20150911_111928Køge er jo en by med rigtig mange velbevarede gamle byhuse og dette er bagsiden af ét af dem. Længen, som man kan se lidt af til højre i billedet findes i Kjøge miniby, men om forhuset er et ombygget fra før 1865 (som Kjøge Miniby viser) eller om det er af nyere dato, ved jeg ikke og jeg har ikke kunnet google mig frem til det. MEN der er dejligt inde i gården, hvor der er udeservering fra Café Hammershus.