Tågesnak :-)

Hold da op, hvor var det tåget i morges, da datteren og jeg gik tur med ny-erhvervelsen, Messi.

20160219_085546

20160219_092028

 

Men ovenover alting… stråler Moder Sol – her endnu ikke så synligt…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men det blev tydeligere og kort tid efter, sad jeg ved skrivebordet på hjemmekontoret og kiggede ud på solskinsvejret  :-)

20160219_094535

Håber I alle har haft en dejlig dag og har nydt solen :-)

Ecco Walkathon…

… i København på en på alle måder strålende dag. Sol og regn afløste hinanden og strålede skiftevis ned fra himlen under hele turen.

20150920_094021Vi lagde ud i solskin og det holdt lige til det første pit-stop på Christianshavns Torv, hvor vi drak kaffe. Mens vi drak den, begyndte det at styrte ned og vi blev “grounded” en halv times tid.

20150920_102107For øvrigt har de udskiftet alle de frivillige vejvisere med “sådan nogle pæne nogen af plastic”, som en af min dejlige venner ynder at sige.

 

 

20150920_120417Halvvejs på ruten, som var 8 km lang var vi på Papirøen, hvor de vist ikke rigtig havde taget højde for det ryk-ind, der pludselig kom – “SURPRISE… der er sørme Ecco Walkathon i dag og ruten går denne vej forbi” 😉 – at det samtidig var begyndt at regne igen, gjorde ikke situationen nemmere.

20150920_123556Vejen tilbage gik ad Overgaden Oven Vandet.

Som det ses, skinnede solen nu heldigvis igen og indenfor ikke så mange minutter var vi tilnærmelsesvis tørre.

20150920_132320

Efter ca. 3 timers tur, hvoraf en del var ventetid, mens det regnede, var vi tilbage på Kastellet – og stadig i det flotteste solskinsvejr. Vi afleverede vores gå-mærke med behørig halvvejsmærkat og gik ind til Nørreport, hvor vi drak en kop velfortjent Cafe Latte på en lille café i Gothersgade. Alt i alt en dejlig måde at spendere en søndag – og det i selskab med ca. 13.000 andre glade mennesker, der gik lidt over 1 mill. kr. ind til de gode formål.

Efterår…

På morgenens tur så vi de første seriøse træk af gæs….20150914_093808

… formentlig på vej til en af samlingspladserne inden turen går sydover for vinteren.

Her er de kommet tættere på…20150914_093847…og her er så dem, der har valgt at blive i søen lidt endnu :-) – indrømmet, de er godt nok svære at få øje på, men jeg lover – det ER gæs :-)20150914_093539Og ellers har den stået på Dansk i dag – læsning før opgaveløsningen begynder i morgen. Samfundsfag og Religion, begge modul 2 er afleveret i dag – før tiden (afleveringsfrist 15/09/15, kl. 23.59) – uha da da – pudser lige glorien :-)

Skumringsstemning

Dagen har budt på bagning af Mandelboller og Hørfrøboller samt en tur over til datteren for at hjælpe med at bore hylder op på datterdatterens værelse – det viste sig så desværre at der med den af faderen så velvilligt udlånte boremaskine kun havde et bor med, der var stort nok til at lægge ledninger gennem vægge, så det droppede vi og drak kaffe og snakkede i stedet :-)

Kender du det, at man sidder og surfer tilfældigt rundt på nettet og ser et billede af en ÆBLEKAGE – og så kan man bare ikke leve uden? – det gør jeg….. nu. Så inden aftenturen fik jeg lige prøvebagt en æblekage og nu her lige om snart skal gemalen og jeg agere smagsdommere. 20150912_194733Der var rigtig mange, tunge, mørke skyer – så det blev kun til 5 km tur rundt i omegnen her i aften20150912_195213

Og så lige vores sø fra en anden vinkel og i skumringslys.